Tekstforfatterpris

‘Hjerter, som er svære at nå’ Manuela Lærke Rejsekomponisterne

Modtager Thøger Olesen’s Tekstforfatterpris Sangen er skrevet af Manuela Lærke og Susi Hyldgaard i fællesskab til filmen ‘Rejesekomponisterne’ i 2009. Det ‘Lille postkort‘, som sangen fik som kælenavn, vandt i 2010 den flotte pris og fik følgende ord med på vejen:Susi Hyldgaard Rejsekomponisterne

“Hjerter som er svære at nå”, er skrevet af Manuela Lærke og Susi Hyldgaard i fællesskab, og er en overraskende anderledes leg med tekstens og musikkens rytmik samtidig med, at den holder et højt indholdsmæssigt niveau.

For tredje år i træk præmierer Bent Thøger Olesens Fond danske tekstforfattere af nyskrevne tekster af høj kvalitet, som afspejler menneskelige og samfundsmæssige problemstillinger. De to priser i 2010 går til hhv. Pernille Plaetner for Mors sang, en gribende tekst om Afghanistan-krigen, som hævder sig ved at have en meget høj kvalitet, både med hensyn til indhold og form, og til en tekst, Hjerter som er svære at nå, skrevet af Manuela Lærke og Susi Hyldgaard i fællesskab, og som er en overraskende anderledes leg med tekstens og musikkens rytmik samtidig med, at den holder et højt indholdsmæssigt niveau. De to priser vil blive uddelt under Århus Festuge ved et arrangement på Store Torv, fredag den 3. september 2010 kl. 12:00, hvor der vil være lejlighed til at høre vindersangene og andre tekster, som vinderne har skrevet. Ved prisvinderkoncerten optræder tillige ”Thøger Olesens Kapel” med Flemming Schiller, saxofon, Thor Backhausen, piano & harmonika, Niels Vangkilde, guitar & bas og Tom McEwan, trommer & percussion.

Hør: Hjerter som er svære at nå.      

Prisoverrækkelsen

Bent Thøger Olesens Fond har siden 1979 forvaltet tekstforfatteren Thøger Olesens ophavsrettigheder. Indtægterne af disse rettigheder har blandt andet været anvendt til at drive øvelokaler for musikere. Thøger Olesen (1923-1977) var sandsynligvis dansk musikhistories mest produktive tekstforfatter, og han holdt det princip i hævd, at uanset om en tekst var morsom eller alvorlig, populær eller seriøs, så skulle den opfylde nogle grundlæggende håndværksmæssige betingelser med hensyn til struktur, rim og rytme. Fondens bedømmelsesudvalg har forsøgt at videreføre disse principper ved udvælgelsen af de tekster, som nu præmieres på tredje år.