Koncertstafetten

2009 for og med børn, unge og deres familier på:

  • Rigshospitalets Børne- og ungeafdeling,
  • Rigshospitalet i forhall
  • Familieweekenden for (Foreningen Canserramte børn)
  • Ronald McDonald Hus

 

Indhold:
Minikoncert, fællessang, leg, med ord og lyd, – for og med børn og voksne.

Orkester:
MrG, v. Susi Hyldgaard og Manuela Lærke.

Tema:
Fantasi og virkelighed

Workshops:
Koncertstafetten har afholdt nogen vellykkede workshops på henholdsvis Rigshospitalet og på Familieweekenden med Foreningen for Cancerramte Børn. Her en kort reportage:
På Rigshospitalet holdt vi først en koncert oppe på selve Kræftafdelingen.

11. september Rigshospitalet ”Legerummet/Køkkenet”:

Den var for alle aldre, børn og forældre og ansatte. Der var ca. 20-30 tilskuere tilstede i køkkenet på afdelingen. Vi medbragte nogle sange og remser, som alle kunne læres hurtigt og de fleste kunne være med på. Derudover en del sange, som alle kan være med til at digte videre på. Som det ligger i konceptet, fører vi de sange videre til andre børn, som så  skriver videre på dem. Desuden medbragte vi en hel bunke instrumenter som bragte stor begejstring hos både store og små. Manuelas tibetanske syngeskål var lige ved at skifte ejermand. Spændende instrumenter kan i sandhed få små hjerter til at banke 🙂
Koncerten varede ca. 45 min, og vi kan kun sige tak for et dejligt møde, med dejlige børn, voksne og personale.

11. september Rigshospitalet “Forhallen”:

Senere afholdt vi en koncert i forhallen som var beregnet for hospitalets øvrige syge børn. Der kom ikke så mange her, 4 små drenge faktisk. De var OGSÅ meget glade og nysgerrige efter instrumenterne og lyttede meget spændte på de små historier og sange, vi sang for og med dem. De var lidt generte, men efterhånden blev de varmet op og var med til at fortælle alle mulige spændende historier. Vi havde en meget fin lille intim time med dem og også de gik glade og fortællende derfra.

Det var vores oplevelse, at det varierer meget, hvor meget overskud disse børn og deres forældre har, til at tage nye mennesker og bekendtskaber til sig. Det var vores fornemmelse, at alle de der deltog, gik derfra med et smil på læben og en god oplevelse i lommen. Det suppleres af nogle af de udtalelser, der er kommet fra de ansvarlige i huset.

 12. september ”Familieweekenden”:

Familieweekenden, som Foreningen for Cancerramte Børn afholder en gang årligt, blev afholdt i Tisvildeleje.
De havde inviteret MusikrGodt til at lave en workshop, som skulle munde ud i en koncert.
Workshoppen var for både børn og voksne, og vi blev glade da der ligeså stille myldrede en 30-40 mennesker, store som små, ind i vores sal, Vi havde medbragt stafetsangene og de fik i sandhed ben at gå på. De fik også skrevet en sang om fantasi og nåja … Manuelas syngeskål var igen ved at skifte ejermand.

I virkeligheden taler billederne for sig selv synes jeg. Vi talte sammen, på vejen hjem, om at et af de særlige øjeblik der opstod, var, da vi rullede noget store ruller papir ud på gulvet og alle fik lov at tegne og skrive om fantasi, måske tror jeg ikke engang vi sagde noget bestemt de skulle tegne, de SKULLE bare sådan tegne og den stilhed der opstod, imellem forældre og børn, syge og raske, var helt ubetalelig, rørende og magisk. Ligeledes var det fantastisk, lidt senere at se smukt festklædte børn og voksne klar til at holde koncert med sange de kun lige havde mødt, og komponeret. Der er kun én ting at sige: “SEJT!”

 20. november Ronald Mc Donald Hus:

Koncerten var for alle, børn, deres forældre og søskende (som bor og er i huset) samt personalet. Flere børn kom til undervejs, (fra forlænget middagslur) og også ved denne lejlighed, skabte de medbragte instrumenter stor glæde hos både børn og voksne. “Det var fantastisk at se – ellers meget stille børn, – live helt op, og synge med og komme med ide’er og muntre tilråb”, lød det fra personalet efterfølgende. Det er tyderligt at musikken er en ice-breaker og det er rørende at vi med den kan sprede glæde.

Bidragsydere/sponsorer:

Dansk Skuespillerforbund
Dansk Musikerforbund
Djbfa (fonds-ansøgning)
MusikrGodt (planlægning og administration)